Life is great

Da vi ledte efter job sendte vi bland andet begge en ansoegning til en firma kaldt SureFire. Vi vidste ikke helt hvad det var, udover at vi skulle saelge et eller andet. Bogstavelig talt 2 min efter vi havde sendt vores ansoegninger paa mail blev vi ringet op af Alex (skulle senere vise sig at vaere en meget snobbet dame med fedtet haar), som altsaa var manager for firmaet. Vi skulle begge til jobsamtale dagen efter, saa det var vi selvfoelgelig super glade for. Da hun ringede gjorde hun meget ud af at vi skulle vaere iklaedt "smart business attire" da vi jo skulle ind i deres kontorbygning (uhh...). Morgenen efter da vi skulle afsted kunne den ellers altid saa velforberedte Andreas ikke finde sit eneste par langbukser, saa han blev noedt til at tage sine groenne surfershorts paa.
Naa, vi tog bussen til Wooree, som er en forstad til Cairns hvor vi skulle til samtale. Vi tog afsted i god tid saa vi kunne naa at kigge efter en herretoejsbutik, men der begyndte at regne og folk viste os i forskellige retninger, saa vi gav op. Da vi kommer ind sidder vi og venter i kontoret og Alex kommer ind: Halvkvabset dame i meget fint (laes:kedeligt) kontortoej med saa fedtet tilbageskrabet haar at hun maa ha haft hovedpine. Det foerste hun siger er til Line "beautiful necklace" og til Andreas "What's going on with those shorts?! One half of you is fine - the other, NOT so fine!". Saa var stilen ligesom lagt.
Samtalen gik egentlig fint derefter, vi fik da fortalt lidt om os selv mellem hendes snak om hendes forsvundne orkide, hendes hund og hendes bror som kom paa besoeg. Hun ringede dagen efter og sagde at vi begge var gaaet videre, men da havde vi besluttet at det ikke var noget vi gad. For det foerste ville hun ha vi sku arbejde seks dage om ugen til en uge-loen som ikke var bedre end hvis vi havde arbejdet paa en cafe 6 timer om dagen, 5 dage om ugen. For det andet ville vi skulle ud og koebe fint toej. Saa Andreas noed vist lidt at afsvise hende...

Men siden da har Andreas faaet job som housekeeper, og Line som bartender paa samme hostel. Saa om nogle dage flytter vi derhen igen (det er paa samme hostel som vi boede de foerste par dage, ved soede Dave). Andreas faar 17 dollars i timen, og Line faar for 2 timers arbejde hver aften gratis accomodation (altsaa bor der gratis) og kost. Plus det faar vi begge mellem 20% - 50% rabat eller gratis ture ud til alt det som vi gerne vil se og alligevel ville betale mange penge for. Saa det er dejligt. Line leder fortsat efter et lille job ved siden af, og Andreas holder ogsaa oejnene aabne.

Vi har siden sidst ogsaa moedt en masse nye mennesker. Paa vores hostel var der fest i opholdsstuen den anden aften (Andreas og Line sad ellers stille og fredeligt i sofaen med deres kryds og tvaers, men saa udviklede det sig...). Vi moedte nogle svenskere og nogle skotter og mange flere, og det blev en rigtig sjov aften.. Bl.a. fik vi ogsaa et lille show fra en af gaesterne med en sang paa guitar som hed noget i retning af "I'm a backpacker, and I don't give a fuck" (Vi har det paa video, som vi forhaabentlig faar lagt ud senere).

I gaar listede Andreas sig til at spille bold med 2 franskmaend - Adrien og Felix - i Lagunen, og dem endte vi med at tage i byen med i gaar, og skal ogsaa ud at spise med dem i aften. De er rigtig flinke, og oever sig meget i deres engelsk, ligesom de tvinger Line til at snakke fransk...

Ellers nyder vi bare livet som I kan hoere, og skal sikkert snart paa en udflugt igen.

Lines lille projekt for denne uge er en tatovering (ups! far og mor..) paa ryggen - nogle rigtig fine blomster som jeg selv har tegnet. Det skal ske paa torsdag, og forhaabentlig goer det ikke alt for ondt!